Jeg hedder Cecilie Louise Balbay Holdt, og jeg er 38 år gammel. Jeg er født og opvokset i København, hvor jeg også bor i dag med min mand, Deniz, og vores to børn, Hektor og Ellinor.
Jeg er uddannet cand.polit (økonom), og arbejder til dagligt som kontorchef i en statslig styrelse. Jeg har tidligere arbejdet 8 år i mediebranchen, heraf 2 år i London

Mine rejser har lært mig at værdsætte Danmark

Før jeg blev mor, boede jeg i udlandet i forbindelse med mit arbejde og min uddannelse. Her var England en af mine faste baser i flere år. Rejserne var udfordrende og dannende for mig, og jeg lærte at forstå, hvor unikt vores samfund er.

Danmark er et af verdens tryggeste lande” er en sætning, vi ofte hører herhjemme. Efter at have oplevet den markante sociale ulighed mellem by og land i England, forstår jeg hvorfor. Derfor vil jeg værne om et Danmark, hvor flere i fremtiden også får lov at mærke, hvor trygt og unikt vores land er.

Et erhvervsliv med højere etik
I 8 år arbejdede jeg i mediebranchen. Det gav mig god indsigt i, hvordan vores erhvervsliv fungerer, men også indblik i mindre etiske brancher, hvor f.eks. kviklån og online kasinoer målrettes brugere, der ikke kan kontrollere deres forbrug. Dén slags forretningsmodeller og markedsføring mener jeg ikke hører til i Danmark.

Jeg vil ikke bo i en rigmandsghetto
I 2014 flyttede vi tilbage til København. Vi ville være tættere på vores familie og venner, og vores kommende børn skulle ikke vokse op i London, hvor uligheden er så slående.
På mange måder står London for alt det, som København ikke må blive; en rigmandsghetto, hvor det er umuligt for almindelige mennesker at leve. På grund af boligpriserne og stadig færre lejemuligheder til priser, der matcher en normal indkomst, kan jeg frygte, at København kan blive for fin og elitær.

Vores by må simpelthen ikke blive for de få. Det er vores fællesskab for stort til.

Et hjem skal først og fremmest være et hjem

Jeg har været ”en af de heldige”. Egentlig bare fordi vi i 2014 valgte at købe hus i Brønshøj. Vores hjem. Huset er i dag steget til det dobbelte i pris. Det vil sige, at den største effekt på min formue har været mit boligkøb - og ikke mit arbejde.

Det kan ikke passe, at det skal være mere værdiskabende at etablere et hjem, end det er at gå på arbejde. Det er hverken hensigtsmæssigt for velfærdssamfundet eller den sociale lighed. Et hjem skal først og fremmest være et hjem – og ikke en fremtidsinvestering. Derfor skal gevinster ved boligsalg beskattes.

Flid og kompetencer skal belønnes højere
Højrefløjen siger, ”at det skal betale sig at gå på arbejde”. Men det kan  allerbedst betale sig at være boligejer i en storby eller at have held med sig på aktiemarkedet. I dag beskattes aktiegevinster meget lavere end arbejdsindkomst. Det skaber en ubalance i forhold til den flid og de kompetencer, som den enkelte lægger i sit arbejde.

Der skal simpelthen en bedre balance til. Det vil jeg kæmpe for.